Den danske fondssektors støtte til klimainitiativer giver et substantielt bidrag til at skabe transformativ forandring i Danmark og i verden.
Men det er stadigvæk et mindretal af fonde, som har ”fundet sig selv” på den grønne dagsorden, og spørgsmålet er, om man overhovedet i dag kan være en filantropisk fond uden at have en holdning til klima.
Det siger vicedirektør og international chef i klimatænketanken Concito Jarl Krausing.
Fundats har bedt Jarl Krausing om at give eksempler på nogle efter hans og tænketankens mening særligt vellykkede og gavnlige fondsstøttede klimainitiativer, der er sat i søen de seneste 10 år i Danmark – og samtidig give sin karakteristik af, hvilke nye mønstre han ser i fondenes støtte til og engagement i klimarelaterede projekter.
Det sker aktualiseret af dels Danmarks Statistiks offentliggørelse af fondsstatistikken for 2022, som for første gang indeholder opdelte tal på, hvor meget de danske fonde i det forgangne år har givet til blandt andet forebyggelse af klimaforandringer', klimatilpasning og naturbeskyttelse.
Dels i lyset af, at klimatiltag og øget bæredygtighedsfokus i det filantropiske arbejde står højt på agendaen, når repræsentanter fra en stor del af fondssektoren i næste uge, den 29. november, mødes i DGI Byen til den årlige konference ’Fondsforum’.
Har sat gang i bydagsorden
Det første fondsfinansierede klimainitiativ, Jarl Krausing nævner som et særligt vellykket og gavnligt eksempel fra de seneste 10 år, er Realdanias satsning på Danmarks byområder, ’DK2020’.
Den filantropiske forening tog initiativ til DK2020 i 2019. Projektet giver danske kommuner mulighed for at hente rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, som viser vejen til netto nul-udledning for kommunen som geografisk område senest i 2050, og hvordan kommunen vil tilpasse sig klimaforandringerne. 96 kommuner er en del af DK2020.
”Der var simpelthen et vakuum på hele den dagsorden, som ikke var taget af nogen før Realdania. Det er lykkedes Realdania at understøtte og sætte gang i en bydagsorden, som har inspireret mange og sat skub i en bevægelse – selvfølgelig også godt hjulpet på vej af den klimapåvirkning, som blandt andre de voldsomme storme og oversvømmelser har medført,” siger Jarl Krausing.
Det er lykkedes Realdania at understøtte og sætte gang i en bydagsorden, som har inspireret mange og sat skub i en bevægelse
Jarl Krausing – Vicedirektør og international chef, Concito
Ifølge Jarl Krausing har også ”klima- og naturloyale fonde som Villum og Velux Fondene” spillet helt afgørende roller på bydagsordenen. Det er sket gennem kernefinansiering af Concitos byprogram.
”Det er svært for mig at italesætte netop Villum og Velux Fondene, fordi de er Concitos hovedfunder, men når jeg løfter mig ud over det, har de to fonde objektivt set haft en tidlig forståelse for deres rolle i forhold til at forstå betydningen af at skabe transformativ forandring. Nogle af de tiltag, Villum og Velux Fondene har støttet, har været afgørende for at skabe et nuanceret vidensgrundlag for den politikudvikling, der skulle til på et bredt, samfundsmæssigt niveau,” siger klimatænketankens vicedirektør.
Afgørende betydning for at skabe data og viden
Som konkrete eksempler nævner Jarl Krausing Velux Fondenes finansiering af det såkaldte klimabarometer og målingen af danskernes klimafodaftryk.
”Meget tidligt understøttede fondene målingen af, hvor danskerne egentlig står på klimaspørgsmålet, og om der sker en bevægelse i danskernes oplevelse af klimaudfordringerne. Klimabarometeret har været et vigtigt grundlag for at skabe dialog og bevidsthed på både nationalt og lokalt niveau. Det gælder også målingen af danskernes klimafodaftryk, som Villum og Velux Fondene har støttet, og som har vist sig at blive et permanent referencepunkt i debatten. Det er simpelthen blevet et tal, som alle aktører refererer til,” siger Jarl Krausing.
Dermed har de to fonde, mener han, haft en afgørende betydning for dels at skabe data og et vidensgrundlag om klimadagsordenens vigtighed, dels har indsatserne været afgørende for at skabe netværk og koalitioner mellem dem, der prioriterer klimaområdet.
Med på Jarl Krausings liste over særligt vellykkede og gavnlige fondsstøttede klimaprojekter er også Novo Nordisk Fondens 630 millioner kroner store bevilling i 2021 til etablering af Novo Nordisk Foundation CO2 Research Center, kaldet CORK, hvortil det lykkedes at knytte én af de førende forskere på CO2-området, professor Alfred Spormann fra Stanford University.
CORK er forankret ved Aarhus Universitet, og centrets arbejde skal bidrage til klimakampen ved at bane vej for skalérbare teknologier, som effektivt kan indfange og genbruge CO2 fra atmosfæren.
Klima igen højt på dagsordenen
Ifølge Jarl Krausing gør fondenes støtte til klimainitiativer generelt en stor forskel, og han glæder sig over, at klimaområdet de seneste år har fået højere prioritet af flere fonde.
”Overordnet har vi set et niveauskifte inden for de seneste år efter nogle år, hvor den grønne dimension af det filantropiske virke var sådan lidt på pause til fordel for at støtte yderkanten, integration og andre dagsordener. Nu er klima igen kommet højere op på dagsordenen for flere fonde, og der har været strategibevægelser, som har gjort, at klima nu i en række fonde er defineret som et uddelingsområde. Det brede skub på klimaspørgsmålet fra en bred suite af fonde sker på et niveau, hvor det virkelig giver et substantielt bidrag til at skabe transformativ forandring i Danmark og i verden,” siger Jarl Krausing.
Når man ser på antallet af fonde og andelen heraf, som støtter klimainitiativer, kan man stille spørgsmålet: Kan man overhovedet i dag være en filantropisk fond uden at have en holdning til klima og planetære grænser?
Jarl Krausing – Vicedirektør og international chef, Concito
Han ser aktuelt flere mønstre i den måde, de danske fonde arbejder med klima. For det første er der ifølge Concito-vicedirektøren kommet en øget bevidsthed i fondene omkring at integrere flere dagsordener for at høste synergier, hvilket han mener er ”en fuldstændig rigtig vej at gå”.
”En anden hovedtrend er, at fondene i stigende grad arbejder i en transformativ dagsorden, altså på et mere systemisk niveau og med mere fokus på at give samfundsforandrende bidrag – og samtidig færre stand-alone-bevillinger, hvor man giver en pose penge til et enkeltstående projekt. En tredje trend er at ville gøre en forskel også uden for landets grænser. Og som punkt fire er der måske også et niveau af samskabelse ud fra et ønske om gearing af hinanden. Det hører jeg ofte italesat. Det gør ikke længere noget, at man som fond står på benene af, hvad andre fonde har finansieret, eller at flere fonde går sammen og funder forskellige dele af den samme problemstilling. Det er også en meget positiv trend,” understreger Jarl Krausing.
Trods de mange positive aspekter ved fondenes tilgang til klimaområdet, som Jarl Krausing hæfter sig ved, lægger han dog samtidig ikke skjul på, at der absolut helt overordnet er brug for, at flere fonde prioriterer den grønne dagsorden.
”Det er stadigvæk et mindretal af fonde, som har fundet sig selv på den grønne dagsorden, hvilket for nogen muligvis kan have noget at gøre med formålsparagraffer og alt muligt andet. Når man ser på antallet af fonde og andelen heraf, som støtter klimainitiativer, kan man stille spørgsmålet: Kan man overhovedet i dag være en filantropisk fond uden at have en holdning til klima og planetære grænser? Jeg kunne i hvert fald godt ønske mig, at der kommer et bredere fokus overalt i fondssektorens på den grønne dagsorden,” siger Jarl Krausing.